Foregangslandet

For fyrre år siden, i 1977, blev jeg som nyudklækket kandidat fra DIA-E ansat ved det L. M. Ericsson ejede danske firma Dansk Signal Industri, som dengang leverede udvikling, projektering og produktion af sikring- og fjernstyringsanlæg og alskens andet udstyr til DSB og vejdirektoratet. Et nyt stor projekt var i støbeskeen, alle landet jernbanestrækninger skulle elektrificeres og firmaet skulle søsætte mange nye spændende projekter. Som jeg husker det var alle pengene allerede bevilget af fremsynede politikere.

Udenfor fabrikken stod en 20 fods container fyldt med nye men kasserede tranformatorer af fabrikatet ‘Lübke’, da man et sted i ‘systemet’ havde besluttet, at ændre teknologien, så kørestrømmen i Danmark blev 25 kV som i Frankrig, og ikke som i Danmarks to nabolande, Sverige og Tyskland, som brugte og vist stadig bruger et ældre system. Allerede dengang skulle Danmark være foregangsland, (eller måske var beslutningen præget af vores franske prins), og det var selvfølgelig spændende projekter for en e-ingeniør som mig. Under alle omstændigheder snuppede jeg en kasse op af containeren og fik brugt et par af transformerne i en forstærker og i den strømforsyning, som jeg stadig bruger til at lade mit motorcykelbatteri.

Jeg forlod Dansk Signal Industri og jernbane teknologi for mange år siden, men historien overbeviste mig om, at når politikere siger ‘foregangsland’ så betyder det en kæmpe regning til skatteyderne for at “holde hjulene igang”, men arbejde og velbetalte job til akademikere og ingeniører for at legitimere projekterne, uden at der stilles særlige krav om resultater, brugbarhed eller produktivitet.

Som en kollega engang udtrykte det, “en cand polit interesserer sig mest for processen og mindre for resultatet, mens det er omvendt for en cand polyt”.

 

De nye kleptokrater

Hvordan befrier det danske demokrati sig fra den stadig vokende antal politiske og administrative kleptokrater?

De skjuler sig overalt i centraladministrationen, styrelser, ministerier, politiske partier, fagforeninger, kommuner, offentligt ejede ‘private’ selskaber og steder hvor skatteborgernes tvangsindrevne penge flyder i ubegrænset mængde.

 

Private ‘stats’monopoler

Alle sektorer hvor staten overgiver defacto monopoler til private eller semiprivate (statsejede) selskaber er det ofte reglen at en lille klikke forgylder hinanden.  Eksempelerne er mange, tænk NETS, DR, elselskaber, TeleDanmark, DONG osv. Der mangler i høj grad regulering på området. En mulighed kunne være at aktier fra enhver statslig (kommunal) privatisering skal uddeles til skatteborgerne (kunderne). Der bør også lovgives om lønninger og alle former for vederlag, i stil med et gamle tjenestemands system, hvor der herskede en udstrakt form for åbenhed.